En københavnsk politibetjent er blevet sigtet for at have stjålet ammunition og uniformer. Ydermere mistænkes politimanden også for at have foretaget ulovlige opslag i politiets registre. Sigtelsen bekræftes af statsadvokat Karsten Hjorth. Efterforsket gennem flere måneder Sagen har været efterforsket gennem nogle måneder, og tidligere på ugen besluttede statsadvokaten, at der var skaffet tilstrækkeligt grundlag for at rejse en egentlig sigtelse mod politibetjenten. »Det har taget lidt tid, det er korrekt«, siger statsadvokat Karsten Hjorth. Sigtet under skydeøvelse Karsten Hjort ønsker ikke at gå i detaljer med sagen og vil derfor ikke nærmere ind på omfanget af det påståede tyveri. Ifølge Ritzaus oplysninger blev betjenten sigtet, da han forleden deltog i en skydeøvelse. På spørgsmålet om sigtelsen angår tyveri af ammunition og uniformsgenstande siger han: »Ja, det er noget i den stil«. Karsten Hjorth understreger, at sagen langt fra er færdigefterforsket. Det er Rejseholdet, der for statsadvokaten har undersøgt mistanken mod betjenten. Ritzau erfarer, at mandens kolleger i nogen tid har haft mistanke om uregelmæssigheder. Indtil videre er han blevet fritstillet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























