Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) åbner op for en glidebane, når han nu vil tilbyde visse lystsejlere dispensation til at tømme toiletaffaldet ud i havet, mener Dansk Folkeparti. »Det er et helt forkert signal, man sender, hvis man ikke vil gøre noget ved de små kilder til kvælstofudledningen. Man håndhæver det eksempelvis utroligt strengt ved kolonihaver, men man vil ikke gøre noget ved lystsejlerne«, siger Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann. 7,5 ton kvælstof fra lystsejlerne Lystsejlerne tømmer hvert år 7,5 ton kvælstof ud i Østersøen, som det ifølge miljøministeren vil koste i alt 300 millioner kroner at stoppe. Det svarer til en ombygning på hver båd for 10.000 kroner. Miljøminister Hans Christian Schmidt er blevet enige med de andre lande i Østersø-samarbejdet Helcom om at åbne op for at give dispensation. Det bør dog kun ske »i ganske særlige tilfælde«, siger Jørn Dohrmann. Han vil nu bede ministeren om at forklare sig, og det samme vil Enhedslisten. »Vi vil spørge ministeren, hvor han har tænkt sig, at lystsejlerne skal lukke deres toiletaffald ud«, siger Enhedslistens miljøordfører, Keld Albrechtsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























