PLO må selv bestemme over danske bistandspenge

Luftfoto af den omstridte sikkerhedsbarriere på Vestbredden, som palæstinenserne har brugt dansk bistand til at bekæmpe i retten. - Foto: AP
Luftfoto af den omstridte sikkerhedsbarriere på Vestbredden, som palæstinenserne har brugt dansk bistand til at bekæmpe i retten. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Udenrigsministeriet afviser, at PLO har misbrugt danske bistandskroner ved at bruge en del af dem til at føre en retssag ved Den Internationale Domstol i Haag mod israelernes byggeri af 700 kilometer sikkerhedsmur i stedet for at bruge dem til mere fredelige forhandlinger på den mellemøstlige hjemmebane. Kritikken stammer fra et forskningsinstitut - European Institute for Research on the Middle East - i Bruxelles, som påpeger, at pengene går til en optrapning af konflikten. En kritik, som instituttet i øvrigt fastholder. 'En suveræn beslutning' »Det er en suveræn palæstinensisk beslutning at vælge at forfølge deres sag ved den internationale domstol ved hjælp af fredelige og retlige midler«, skriver Udenrigsministeriet i en redegørelse, som uddyber afvisningen af kritikken ved at slå fast, »at man ikke ønsker at foregribe eller diktere de palæstinensiske myndigheders valg af forhandlingsstrategi- eller elementer«. De danske penge er givet til PLO's forhandlingsenhed NAD/NSU (Negotiations Affairs Department/Negotiations Support Unit) i et forsøg på at styrke palæstinenserne fagligt, så de bedre kan matche Israel rent forhandlingsteknisk. Fra dansk side er i 2000-2002 givet 4.08 millioner kroner, og den nuværende bevilling på 7,56 millioner kroner dækker 2002-2004. DF er ikke tilfreds Dansk Folkepartis Peter Skaarup er ikke tilfreds med ministeriets svar: »Danmark har jo sammen med EU advaret palæstinenserne mod at føre retssagen. Så virker det paradoksalt og modsætningsfyldt at støtte med danske skatteyderpenge. Det kan godt være, reglerne er overholdt, men så skal de gøres klarere, så vi som donorland kan stille krav«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her