Imamer: Ny lov får ingen konsekvenser

Mens en skov af protester har rejst sig blandt danske trossamfund over integrationsminister Bertel Haarders forslag om en såkaldt imamlov, stiller de muslimske prædikanter sig undrende over hele postyret. 'Reelt uden betydning' Imamerne i Danmark tror nemlig slet ikke, at loven vil ramme dem. »Med lovforslaget vil regeringen bare vise befolkningen, at den har muskler. Reelt har det ingen betydning«, siger den danske imam Fatih Alev. Haarders forslag retter sig med en række krav mod udenlandske forkyndere og missionærer. Blandt andet skal forkyndere have 'relevant baggrund eller uddannelse', tilhøre et i Danmark anerkendt trossamfund og respektere 'grundlæggende demokratiske værdier'. Protester fra trossamfund De krav har fået Dansk Missionsråd, Den Katolske Kirke og Danske Kirkers Samråd til at protestere over, hvad de ser som en indskrænkning af religionsfriheden. De danske trossamfund mener, at integrationsministeren skyder med spredehagl for at begrænse muslimske imamers adgang til Danmark. Selv tager muslimerne det imidlertid klipperoligt. »Jeg kan ikke se, hvordan lovforslaget skulle kunne ramme os«, siger imamen Abdul Wahid Pedersen og fortsætter: »Landet har allerede en straffelov for den, der begår noget strafbart«. Luftigt Abdul Wahid Pedersen mener dog, at begrebet 'grundlæggende demokratiske værdier' er alt for luftigt. »Er det amerikanske, indiske, israelske eller danske, vi taler om, for der er vel ingen af dem, der ikke er demokratiske, selv om de er ret forskellige«, siger han. Ingen fortilfælde Ifølge Bertel Haarder har lovforslaget ikke mindst til hensigt at forhindre, at der gives opholdstilladelse til imamer, der opfordrer til omskæring af kvinder og vold mod jøder. Men hvem har gjort det? spørger Fatih Alev. Han påpeger, at det var en somalisk imam med flygtningestatus, der i Aalborg forsvarede omskæring af piger og hvad han kalder 'unge ballademagere' fra Hizb-ut-Tahrir, der opfordrede til vold mod jøder. Ingen af dem er omfattet af lovforslaget om udenlandske forkyndere. »Der er ikke et eneste fortilfælde, men Haarder har en forestilling om, at imamer er farlige og skal begrænses«, siger Alev. 'Signalværdi og valgkamp' Ifølge Haarders lovforslag skal udenlandske forkyndere også kunne tale dansk, hvis de ønsker vielseskompetence i Danmark. På nuværende tidspunkt er der, ifølge Kirkeministeriet 15 imamer, der har vielseskompetence i Danmark, og sognepræst Lissi Rasmussen, der leder Kristent-Islamisk Studiecenter anslår, at allerhøjst halvdelen er importerede imamer: »At have vielseskompetence er ikke vigtigt for imamerne, så reelt rammer man ingen. Så vidt jeg kan se, er der udelukkende signalværdi og valgkamp i dette lovforslag«. Der findes ingen opgørelse over, hvor mange imamer, der findes i Danmark, men Fatih Alev anslår omkring 50 fuldtidsimamer. Ifølge Integrationsministeriet blev der i 2002 givet 84 opholdstilladelser til 'missionærer' fra muslimske lande.