I det reformudspil, som offentliggøres onsdag, lægger regeringen op til, at forsvaret skal skille sig af med omkring hver tredje civilt ansatte, erfarer Politiken. Udspillet er ifølge Politikens oplysninger 2.600 af de 7.350 civilt ansatte. Lettere at fyre civile HK-Stat organiserer mange af de civilt ansatte. Her kender man ikke regeringens udspil, men frygter, at tallet kan være udtryk for, at det kan være lettere at fyre overenskomstansatte civile end militært ansatte tjenestemænd. »Vi frygter, at de civilt ansatte bliver erstattet af militært personale, som måske bliver tilovers i de store rokader. Eller at der er lagt op til massive udliciteringer«, siger Peter Waldorff, formand for HK-Stat. Opgør med arbejdstidsregler Forsvaret står over for den største reform i 50 år. Den kolde krigs territorialforsvar skal omlægges til totalforsvar med fokus på internationale aktioner og på terrorberedskab. Det vil bl.a. kræve et opgør med arbejdstidsreglerne for soldater og lavere pensionsalder for officerer, mener brigadegeneral Michael Clemmesen, som leder det baltiske forsvarsakademi. »Vi kan ikke have en hær, hvor halvdelen af officererne er for gamle til at virke under operationer«, siger Michael Clemmesen, som mener, at officersuddannelsen skal sigte mod to karrierer, så der er noget at forlade forsvaret med. Flere officerer Clemmesen mener, at alderssammensætningen er problemet. Ikke antallet af officerer. Det lægger regeringen ifølge Politikens oplysninger op til at forøge. Gruppen af såkaldt øvrige officerer og befalingsmænd - majorer, kaptajner, sergenter, konstabler - skal øges med omkring 3.500. I gruppen af topofficerer på i alt 400 ryger under ti procent ud. Spørgsmålet om ansættelsesformer og arbejdstid vil regeringen have analyseret i en arbejdsgruppe.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Christian Jensen




























