Udsendte danske soldater bør forbydes at købe seksuelle tjenester hos prostituerede. Det styrker menneskehandel med østeuropæiske kvinder, som bagmænd tvinger ud i prostitution. Derfor bør Danmark støtte fælles NATO-regler. DF: Nul-tolerance for danske soldater Forsvarsordfører Peter Skaarup (DF) siger Ritzau, at han vil foreslå forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) at støtte et forslag om nul-tolerance, som forbyder udsendte soldater at købe sex i udlandet. Såvel Norge som USA har en nul-tolerance politik for udsendte soldater, og landenes NATO-ambassadører har i dag ved en konference i Bruxelles foreslået, at forbuddet skal gælde i alle NATO-lande. Jensby har afvist indgreb i fritid Svend Aage Jensby afviste for nylig forslaget. Der er ifølge forsvarsministeren en juridisk grænse for, hvor vidtgående regler regeringen kan indføre for soldater, når de har deres fridage - såkaldt Rest and Recreation Days (R&R). »Når soldaterne er i det såkaldte missionsområde, så udstikker missionschefen nogle regler for, hvordan de skal omgås civilbefolkningen, og her er de omfattet af den militære straffelov. Problemet opstår, når soldater for eksempel tager på en otte dages orlov. Dér kan man ikke håndhæve et forbud. Man kan synes om det eller ej, men spørgsmålet er, om vi kan indføre nogle sanktioner. Og det kan vi ikke«, sagde forsvarsministeren efter et åbent samråd om sagen i Folketingets forsvarsudvalg. S-nej til forbud Socialdemokraterne støtter fortsat regeringens vægring imod at forbyde udstationerede danske soldater at købe sig til sex hos prostituerede. Socialdemokraternes forsvarsordfører, Per Kaalund, siger til Ritzau, at partiet er indstillet på en diskussion i Nato, men at Socialdemokraterne "som udgangspunkt" fastholder opbakningen til forsvarsministerens adfærdskodeks, der stiller soldaterne frit, når de holder orlov i udlandet. »Vi har den opfattelse, at det må være lovgivningen herhjemme i Danmark, der gælder for danskere i den situation«, siger Per Kaalund.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























