Flere unge får kræft

Lyt til artiklen

Kræft rammer et stadigt stigende antal unge mennesker. Men selv om forekomsten af kræft er vokset med næsten 50 procent siden 1970'erne, så er kræft blandt unge stadig meget sjældent. I England er antallet af kræfttilfælde blandt de 13 til 24-årige steget med mere end 25 procent på 20 år og næsten 50 procent i løbet af 30 år, så det er ikke en udvikling, der er enestående for Danmark. Overlæge Hans Storm, der er afdelingschef i Kræftens Bekæmpelses forebyggelses- og dokumentationsafdelingen, bekræfter over for Ritzau udviklingen, men understreger samtidig, at der er tale om meget små tal, der gør det vanskeligt at drage nogle konklusioner om årsager. Konference i London På en netop afholdt international konference i London om kræft blandt unge var der fokus på den stigende forekomst, men der var flere spørgsmål til end forklaringer på udviklingen. En af forklaringerne er, at børn og unge i dag får en bedre kost og blandt andet derfor også vokser mere end tidligere. Større vækst betyder også flere celledelinger, og dermed er der også større risiko for at udvikle kræft.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her