Hells Angels-medlem anholdt i stor hashsag

Politiet mener, at de har taget en af hovedleverandørerne til HAernes hashsalg på Christiania. - Arkivfoto: Nicolai Svane
Politiet mener, at de har taget en af hovedleverandørerne til HAernes hashsalg på Christiania. - Arkivfoto: Nicolai Svane
Lyt til artiklen

Et medlem af Hells Angels' afdelingen Nomads på Amager er varetægtsfængslet i en stor sag om indsmugling af hash. »Det er politiets opfattelse, at han er en af hovedleverandørerne til de Hells Angels-kontrollerede boder i Christiania«, siger kriminalinspektør Ole Wagner fra Københavns Politi. Smuglet fra Holland Sigtelsen mod den 36-årige drejer sig om 325 kilo hash, der blev smuglet ind i Danmark i en hollandsk kølelastvogn, som officielt kører med frugt og grønt. I grundlovsforhøret i Dommervagten blev den 36-årige fængslet for 26 dage, heraf de 12 første dage i isolation. To andre anholdte, en dansk mand på 28 år samt den hollandske chauffør, der er 59, blev fængslet for samme tidsrum. »Vi har i lang tid efterforsket mod de mennesker, som leverer til Christiania«, siger Ole Wagner, som betegner anholdelserne, der skete fredag formiddag, som noget af et gennembrud. Ole Wagner forventer, at der vil ske flere anholdelser. Lastvognen blev skygget Politifolk skyggede fredag den hollandske lastvogn og så, hvordan den stoppede i Ishøj-området og her afleverede 14 store pakker, som blev læsset over i en dansk indregistreret varevogn. Denne bil fortsatte til Amager, og her slog betjentene til, da HA-rockeren havde kontaktet vognen. Pakkerne viste sig at indeholde 325 kilo hash. Den hollandske lastvogn fortsatte nordpå og blev standset i Nordsjælland, inden den kørte videre mod Sverige. Lastvognen er nu til yderligere undersøgelser. Dømt for drab i Katrup Den nu fængslede rocker, der er fuldgyldigt medlem af HA-afdelingen Nomads på Amager, blev af Højesteret i 1998 idømt fængsel i 11 år og seks måneder for sin medvirken til drabet på Bandidosrockeren Uffe Larsen i Københavns Lufthavn i Kastrup.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her