Dem, der har med de ældre at gøre i det daglige, skal blive bedre til at se eller høre, om den ældre har planer om at tage sit eget liv. Det er nemlig de ældre, der topper i selvmordsstatistikkerne. Unge forsøger det ofte, men mislykkes. De ældre er mere målrettede. Handleplan Det er essensen i et nyt projekt i Vejle Amt, som omfatter en handleplan for social- og sundhedspersonalet. Det er den første plan af sin art i landet, skriver JydskeVeskysten. »Vi har fået nogle redskaber til at afgøre, om de ældre sender nogle signaler«, siger Inger-Margrete Hansen, sygeplejerske og forebyggende medarbejder på ældreområdet i Horsens Kommune. »For eksempel hvis en ældre begynder at give alle sine ting væk. Det ville jeg ellers ikke have tænkt over. Førhen gik vi nok uden om tvivlsspørgsmål i sådan en grad, at vi ikke fik de rigtige svar«, siger hun. Inger-Margrete Hansen skal nu være med til at undervise nyansatte i kommunen og de medarbejdere, der endnu ikke har været igennem forløbet. »Jeg har været i situationer, da jeg direkte har spurgt den ældre, om de havde i tankerne at tage livet af sig selv. Det tør jeg spørge om i dag, og jeg har fundet ud af, at de gerne vil tale om det«, siger Inger-Margrete Hansen. Skal inspirere andre kommuner Vejle Amt arbejder på at få ældrepersonalet i alle 16 kommuner på skolebænken, men indtil videre er det kun medarbejdere fra de to forsøgskommuner, Horsens og Give, der er klædt på til opgaven. En referencegruppe under Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet, der har bevilliget penge til projektet, overvejer nu at bruge materialet som inspiration til resten landets kommuner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























