Ny chance til dødssyge patienter

Gå hjem og sig farvel til dine kære. Få det bedste ud af den sidste tid. Der er ikke mere at gøre ved din kræft. Ikke flere behandlingsmuligheder. Det er den besked, en lang række kræftpatienter får hvert år. 310 af dem ville sidste år ikke acceptere beskeden, og de fik deres sygdoms- og behandlingsforløb bedømt en ekstra gang af Sundhedsstyrelsens ekspertpanel. I næsten halvdelen af tilfældene - 45 procent - var der fornyet håb at hente i form af nye og konkrete behandlingsmuligheder. Mange fik råd om behandling Eksperterne - også kaldet second opinon-panelet - anbefalede i hovedparten af tilfældene et nyt behandlingstilbud i Danmark. 14 procent fik det råd at tage til udlandet for yderligere behandling. »At hver anden patient kan behandles på ny er et overraskende højt tal. Husk på, at det er mennesker, som har fået den uigenkaldelige besked om, at der ikke er mere at gøre. Det kunne godt tyde på, at kræftlægerne har været for tilbageholdende med at prøve nye metoder«, siger direktør Arne Rolighed fra Kræftens Bekæmpelse. Det er især patienter med lungehindekræft, lungekræft, tarmkræft, galgegangscancer og leverkræft, som har haft konkret gavn af en ekstra ekspertvurdering. God virkning Professor Hans von der Maase er den ene ekspert i second opinion-panelet. Han mener ikke, at danske kræftlæger er dårligt fagligt funderede, men han konstaterer, at det nye system har haft sin gode virkning: »Det har sat systemet under pres på den måde, at der på kræftafdelingerne nu er mere fokus på at undersøge og belyse, om der endnu er uprøvede muligheder. Det har haft positive effekter - både for den enkelte patient og generelt, for mange af de behandlinger, vi foreslog i starten, er nu indført enten som standard- eller forsøgsbehandling på sygehusene«, siger han, der understreger, at endnu en vurdering af eksperter ikke udretter mirakler. »Der er jo tale om meget, meget syge mennesker, men kan vi enten forlænge deres liv på en ordentlig måde eller lette deres lidelser, skal de naturligvis have tilbuddet«, siger han, der understreger, at panelets råd altid gives med en række forbehold og skal drøftes mellem læge og patient. Derfor er det ikke altid sikkert, at det ekstra råd kommer i brug. Lægeforening er skeptisk Formand for lægeforeningen Jesper Poulsen er en smule skeptisk over for panelets resultater, og før han kritiserer sine kræftkolleger for at være for fagligt konservative, vil han gerne have undersøgt, hvad patienterne så faktisk fik ud af det ekstra tilbud. »Man kan jo altid fortsætte en behandling - om ikke andet så med noget, man henter ned fra hylden. Men viser det sig, at der er tale om et reelt og fagligt velbegrundet tilbud, er det en alvorlig sag, at så mange fik den modsatte besked. Det er jo i sig selv en meget alvorlig sag at sige til folk, at der ikke er mere at gøre, og så skal det altså holde«, siger han. Til gengæld er formand for Folketingets Sundhedsudvalg Birthe Skaarup (DF) ikke i tvivl om, at danske kræftlæger med den nye ordning har fået et velfortjent spark bagi: »De har fået rullet gardinet op for, at der er flere behandlingsmuligheder at hente enten på andre sygehuse eller i udlandet. Jeg ser det som et udtryk for, at lægerne har været for middelmådige«. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bruger også ekspertpanelet som et barometer for niveauet i dansk kræftbehandling og siger, »at der oplagt er rum for forbedringer«.