Får dage efter at Peter Brixtofte har skiftet fra Venstre til CD, retter han et voldsomt angreb på sine gamle partifæller. Den tidligere Farum-borgmester siger, at regeringen befinder sig på en dødskurs, hvis den bremser de nødvendige investeringer i den offentlige sektor. Det vil føre til, at regeringen taber næste valg, lyder det fra Brixtofte. Kritiserer Thor Pedersen Han kritik retter sig især mod finansminister Thor Pedersen (V), der har sagt, at han vil gribe ind over for kommunernes overforbrug. Finansministerens udmelding er kommet, efter at landets to største banker har opfordret regeringen til at bremse væksten i de offentlige udgifter. »Der er hårdt brug for at der investeres i plejehjem, hospitaler, skolebygninger, kloakker, idrætsanlæg og så videre«, siger Peter Brixtofte til Ritzau. »Den offentlige sektor lider under et utroligt investeringsefterslæb. Det skal indhentes, hvis man skal undgå, at den offentlige sektor bliver ineffektiv«, siger han. Forbrug samtidig med investeringer Nye tal fra nationalregnskabet viser en mervækst i det offentlige forbrug på knap halvanden mia. kr. sidste år. Peter Brixtofte mener, at kommunerne godt kan holde igen med forbruget samtidig med, at de foretager de nødvendige investeringer. »Det er to forskellige ting«, siger Brixtofte. Kontroversielt skifte Peter Brixtoftes skifte fra Venstre til CD har skabt ny røre om hans person. Politikeren, der er anklaget for mandatsvig og embedsmisbrug og risikerer op til 12 års fængsel, har trukket mindst 40 nye medlemmer til CD, mens mindst fire har forladt Mimi Jakobsens parti. En meningsmåling viste i sidste uge, at CD for første gang i flere år står til at komme i Folketinget, hvis der var valg nu.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























