Dansk Folkeparti kritiserer i en leder i partiets blad folketingsmedlemmet Kamal Qureshi fra SF for at møde op i en shervarni - den traditionelle pakistanske klædedragt - til det årlige bal for Folketingets medlemmer. Det skriver dagbladet Information. 'En selvhævdende demonstration' I Dansk Folkepartis blad bliver Qureshi skarpt kritiseret for, hvad skribenten kalder en 'selvhævdende demonstration lige foran Dronningen og resten af den kongelige familie'. Ydermere skriver skribenten, at Qureshi med sin handling 'fik tørret næse i det land, som har givet ham indfødsret og gjort ham til dansk folketingsmand'. Havde fået tilladelse Kamal Qureshi havde ellers forinden indhentet tilladelse til at komme i sin kaftan hos Hofmarskallatet, der ifølge ceremonimester, Christian Eugen-Olsen, netop lægger vægt på, at gæsterne kan komme i en påklædning, der passer dem. Ifølge Dansk Folkepartis blad undlod de andre indbudte gæster høfligt at grine af det pakistanske indslag, som ifølge bladet vakte almindelig undren. Bladet slutter lederen med at undre sig over, at Qureshi ikke forlader Danmark, når han så synligt elsker sit fødeland. 'Noget svineri' Kamal Qureshi har ikke ønsket at kommentere angrebet på ham, men SF's gruppeformand, Aage Frandsen siger til Information, at han finder det helt utilbørligt, at Dansk Folkeparti på den måde angriber Kamal Qureshi. Men ansvarhavende redaktør på Dansk Folkeblad, partiets pressechef Søren Espersen, fastholder synspunktet: »Det er usmageligt af Kamal Qureshi at udstille sig på denne måde. Det er som om, at han vil skille sig ud - hvilket er ulykkeligt for integrationen. Han overskrider nogle grænser, som han ikke bør overskride. For er han dansker, eller er han pakistaner? Med sin optræden har han valgt side«, siger Espersen til Jyllands Posten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























