Regeringen er vild med smagsdommere

»Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne«, sagde Fogh 1. janur 2002. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
»Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne«, sagde Fogh 1. janur 2002. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

»Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne«. Sådan lød Anders Fogh Rasmussens (V) startskud til en oprydning råd og nævn, da statsministeren 1. januar 2002 holdt sin første nytårstale. Men nu viser en analyse fra De Radikale, at regeringen inden for det sidste år har oprettet mindst 100 nye råd og nævn for omkring 100 millioner kroner, skriver Børsen. »Opgøret med smagsdommerne har vist sig at være et skalkeskjul for at få egne folk ind«, siger De Radikales tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager. Hun vil bede finansminister Thor Pedersen (V) præcist gøre rede for, hvor mange råd og nævn der er kommet til siden regeringsskiftet for mere end to år siden. Regeringen melder hus forbi Thor Pedersen afviser kritikken. »Vi har aldrig været imod råd og nævn. Vi vil blot vurdere, om vi har behov for råd og nævn, og så har vi nedlagt de råd og nævn, der ikke løste opgaverne«, siger han. Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne ryster på hovedet af regeringens tilsyneladende kovending på området. Poul Nødgaard (DF) siger: »Jeg troede, vi var enige med regeringen i, at der skal være færre af den slags«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her