Der lød et ordentligt brag, men skaderne var begrænsede, da ukendte gerningsmænd til aften smed en molotovcocktail mod en lejlighed i Strandgården 23 i Ishøj syd for København, oplyser politiet. Brandbomben udviklede en kraftig røg, og familien i lejligheden måtte søge tilflugt på altanen for at slippe væk fra røgen. Hoveddøren blev brand- og sodskadet, og lejlighedens entré blev så kraftigt sodskadet, at familien måtte genhuses. »Branden gik hurtigt ud af sig selv i betonbygningen. Men havde det været en gammel bygning på Vesterbro, er det ikke godt at vide, hvad der kunne være sket«, siger den vagthavende hos Glostrup Politi, der ser med stor alvor på episoden. »Det kunne jo have kostet menneskeliv, påpeger den vagthavende. Politiet har ingen oplysninger om motivet til ildspåsættelsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























