En grundlæggende strid om værdigrundlaget i højskolebevægelsen truer nu med at splitte højskolerne i to fraktioner. Fronterne har længe været trukket hårdt op i spørgsmålet om, hvorvidt højskoler skal være synonyme med den traditionelle folkeoplysningstanke - eller de også kan rime på surf, aerobic, fedmekurser og eksamensfag. Uenighederne forstærket Et nyt reklamefremstød fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) har forstærket uenighederne og får nu flere traditionelle højskoler til at advare foreningen imod at bevæge sig i en retning, der kan knække bevægelsen midt over. Kampagnen spiller på ord som 'succes', 'Popstars' og 'audition'. 'Et knæfald for happy end-kultur Men det harmonerer ikke med højskolens værdier, mener forstander på Testrup Højskole Jørgen Carlsen, der kalder kampagnen »et knæfald for en happy end-kultur«. »Hvis det hele kommer til at dreje sig om at holde en forlystelsespark kørende, og der ikke er rigtig højskole i foretagendet længere, så kan det sådan set være ligegyldigt. Så er der andre ting, der er bedre at bruge sine penge på«, mener han. På Testrup Højskole diskuterer de ansatte derfor netop i denne weekend, om skolen skal melde sig ud af FFD og finde sammen med ligesindede. Tvunget sammenhold Den tidligere kulturminister, nuværende formand for COOP Danmark og Norden, Ebbe Lundgaard, kender fra sin tid som forstander på Brandbjerg Højskole miljøet indefra. Han påpeger, at højskolerne trods forskelligheden er tvunget til at stå sammen for at opnå gennemslagskraft. »Folkehøjskolen som bevægelse er nødt til at være noget entydigt i forhold til befolkningen og det politiske system, ellers har den et kæmpe problem. Det er nemlig ikke som for 25 år siden selvfølgeligt, at der skal være højskoler i Danmark«, siger han. Eksamen splitter Forstanderen for Oure Idrætshøjskole, Carsten Petersen, har netop forladt sin post i FFD's bestyrelse og understregede dermed splittelsen. Oure er kendt for at droppe de klassiske højskoletraditioner og tilbyde fag som surf og slalomski. Samtidig er Carsten Petersen en stærk fortaler for eksamener på højskolerne. Et synspunkt, som foreningen ifølge forstanderen ikke arbejder hårdt nok for, hvilket førte til hans farvel til bestyrelsen. COOP's Ebbe Lundgaard er medlem af et nyt højskoleudvalg, som Undervisningsministeriet har nedsat. Udvalget skal sidst på året komme med en anbefaling af, hvilken rolle højskolerne i fremtiden skal spille i forhold til det formelle uddannelsessystem. 'Et historisk argument' Han er lydhør overfor, at højskolerne skal være kompetencegivende - modsat nu, hvor eleverne ikke får papir på den undervisning, de modtager. »Fortalerne har et historisk argument, som jeg synes, er meget reelt. Mange højskoler - som landbrugshøjskoler og sygeplejehøjskoler - var indtil 1960'erne og 70'erne faktisk kompetencegivende«. Formanden for FFD, Louis Mogensen, afviser, at der er tale om en fløjkamp i bevægelsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























