'Sunde' kommuner i oprør mod strukturreformen

Lyt til artiklen

Borgmesternetværket Det Skæve Danmark får nu konkurrence. Borgmesteren i Vallensbæk, Kurt Hockerup (K), har taget initiativ til at danne Sammenslutningen af Bæredygtige Kommuner, skriver Ugebrevet A4. Initiativet er oprør mod den igangsatte kommunalreform, som skal føre til færre og større kommuner. 'Meningsløst' »Vi er en række middelstore kommuner, der ikke har problemer. Vi har en sund økonomi. Vi kan tiltrække de rigtige folk til vores stillinger. Og vi har en rigtig god service. Hvorfor skal vi nedlægges på grund af en vilkårlig talgrænse? Det giver ingen mening«, siger Kurt Hockerup. Borgmesteren er godt sur over Strukturkommissionens anbefalinger om, at en bæredygtig kommune i fremtiden skal have mindst 20.000 indbyggere. Vallensbæk har godt 12.500. 20 medlemmer Kurt Hockerup vurderer, at den ny sammenslutning hurtigt vil få omkring 20 medlemmer, fortrinsvis kommuner i hovedstadsområdet. Men han afviser, at der er tale om en usolidarisk gruppe, som er bange for at blive fattigere. Støtte fra Glostrup Søren Enemark, socialdemokratisk borgmester i Glostrup, støtter initiativet. »Jeg er meget utryg ved, at de små jyske kommuner skaber en stemning, hvor velfungerende københavnske kommuner bliver tvangssammenlagt som plaster på såret for de nødvendige ændringer i Jylland«, siger han. På kant med partifæller Med dannelsen af den ny forening har Kurt Hockerup indledt en åben krig mod regeringen og sit eget parti. »Det er ikke konservativ politik at tvinge bæredygtige kommuner til sammenlægninger«, siger han til A4.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her