Rådhuset støtter Christianiafond

Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
Lyt til artiklen

Mens regeringen stadig leder efter sine ben i slagsmålet om fremtiden for fristaden Christiania, har et flertal i Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus fundet sine at stå på. Et flertal bestående af S, Enhedslisten, CD, SF og de radikale støtter, at Christiania fremover bliver styret af en fond - en af de modeller, som regeringens Christianiaudvalg opererer med, og som har fået opbakning af christianitterne selv. Mulighed for ren privatisering Af andre modeller ventes regeringen at fremlægge en ren privatisering med hovedvægt på ejerboliger og en mellemform med blandede boliger. »En fondsmodel er den bedste indretning til at sikre en fredelig og god overgang til et mere normaliseret område, og Københavns Kommune har samtidig en mulighed for at blive inddraget via fondsbestyrelsen«, siger Frank Hedegaard (SF). Også CD's A. Ben Haddou ser fondsmodellen som den bedste mulighed for en sund dialog mellem Christiania og resten af København, og ifølge Mikkel Warming (Enhedslisten) er fonden den bedste indretning til at bevare Christianias styrker. »Selvfølgelig er der problemer i fristaden, som skal løses, men der er også styrker i mangfoldigheden. Det kan en fond være med til at fastholde«, siger Warming. Flertallet læner sig op ad en tidligere udmelding fra Københavns overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen (S), som ganske vist ikke blev sunget ud fra Rådhusets balkon, men blev sendt som signal af den kommunale embedsmand, som sidder i Christianiaudvalget. Samme stil vil den radikale Klaus Bondam også helst anlægge, fordi han ikke ser nogen indlysende idé i at komme regeringen til undsætning med en klar holdning. »Regeringen har selv skaffet sig det her problem på halsen, og jeg synes ærligt talt, at den skal have lov at stege lidt«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her