Bolignøden i København vokser

Kan du knække min bolignød? Det spørgsmål er der flere og flere, der stiller Københavns Kommune, men ofte er svaret nej. Sidste år fik 1.350 familier eller personer anvist en bolig af Københavns Kommune, men ved årsskiftet stod 515 på kommunens venteliste. I dag er kommunen kun i stand til at hjælpe de absolut svageste. Det mærker man hos Boligfonden for enlige mødre og fædre, der hvert år får omkring 600 henvendelser. Mange af de boligløse er veluddannede, har arbejde eller er i gang med et studium, men fælles for dem er, at de for eksempel efter en skilsmisse ikke kan finde en bolig, de kan betale med én indkomst. »Før har det været svært, men nu er det blevet helt forfærdeligt. Kommunen skal hjælpe de allermest svage, men det er ikke rimeligt, at enlige forsørgere skal blive posedamer, inden de kan få hjælp«, siger lederen af Boligfonden, Ellen Hansen. Kommunen solgte sine ejendomme I årene 1995-1999 solgte Københavns Kommune 234 af kommunens beboelsesejendomme til det private selskab TOR I/S. Det svarer til cirka 20.000 lejligheder, hvoraf de fleste er omdannet til andelsboliger. Socialforskningsinstituttet har analyseret virkningen af salget, og konklusionen er, at kriterierne for at få hjælp til boligproblemerne er blevet væsentligt strammet. »I dag skal man kunne dokumentere, at man har sociale problemer for at få hjælp. Dermed er det vanskeligere at bruge boliganvisningen som en forebyggelse mod sociale problemer. For eksempel skal den enlige mor i højere grad opleve en social deroute, før hun kan få hjælp«, siger Tobias Børner Stax, der er forsker på Socialforskningsinstituttet. Bo Asmus Kjeldgaard (SF), der er familie- og arbejdsmarkedsborgmester i Københavns Kommune, er bevidst om problemet. »Det er klart, at hvis vi havde haft 20.000 boliger, kunne vi anvise mange flere. Situationen er meget trængt, og mange står på venteliste«, siger han. Mange ulykkelige situationer Ellen Hansen har arbejdet for Boligfonden siden 1986 og har været vidne til, hvordan situationen er blevet forværret. »Vi ser mange ulykkelige situationer, hvor folk må afbryde deres studier, mister deres arbejde eller er tvunget til at bo i deres bil og tage bad på Hovedbanegården. Samtidig skal de tage sig af deres børn«, siger Ellen Hansen. Også i Mødrehjælpen, der dagligt får mellem fem og ti henvendelser fra folk i bolignød, mærker man den pressede situation. »Situationen er blevet forværret, siden de kommunale ejendomme blev solgt i 1990'erne. For mange medfører boligproblemerne også sociale problemer. For eksempel er det svært at fastholde sit arbejde, når man bor på herberg. Det kan blive begyndelsen til en social deroute. Ikke kun for forældrene, men også for børnene«, siger Hanne Zimling, der er socialformidler på Mødrehjælpen. Salg vil gøre det værre Ellen Hansen mener, at boligproblemerne i København er blevet yderligere forværret af, at der ikke bliver bygget nyt, som enlige kan betale. Derfor mener hun, at tanken om at sælge almennyttige boliger er forkastelig. »Det er mærkeligt, at regeringen ikke vil tage ved lære af den situation, hvor Københavns Kommune solgte ud af deres ejendomme. Vi behøver ikke begå den fejl igen«, siger hun. Socialforskningsinstituttets konklusion er, at salget af de almennyttige boliger vil presse kommunens anvisningsret yderligere. »Jo færre almene boliger, der er, jo færre vil man kunne anvise. Dermed bliver det alt andet lige sværere at få plads til de svageste, med mindre salget af de almennyttige boliger bliver opvejet af nybyggeri,« siger Tobias Børner Stax. Borgmester advarer mod salg Bo Asmus Kjeldgaard advarer også mod at sælge de almene boliger. »Det vil være en katastrofe for København«, siger han. Københavns Kommune bygger de kommende år 4.000 nye boliger, men Bo Asmus Kjeldgaard understreger, at finansieringsformen afhænger af, hvorvidt det bliver til at betale for en enlig forsørger.