Politikere vil droppe sortering af affald

Lyt til artiklen

Den politiske opbakning til Århus Kommunes ambitiøse affaldssorteringssystem smuldrer. En kritisk rapport fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) viser, at de 80 mio. kr., som kommunen de seneste tre år har brugt på at sortere husholdningsaffald ikke har haft nogen miljømæssig effekt. Systemet koster hvert år borgerne ca. 150 kr. pr. husstand i ekstra renovationsafgift. Affald i grønne og sorte poser Det århusianske system bygger på, at alle husstande sorterer madaffald ned i grønne poser, mens restaffaldet såsom plastic og dåser ryger i sorte poser. Alle poserne indsamles og sorteres på et optisk anlæg, hvorefter de grønne poser sendes til kommunens bioforgasningsanlæg, mens resten indgår i energiproduktionen på forbrændingsanlægget. Undersøgelserne fra DTU, som netop er blevet forelagt byrådets udvalg for kommunale forsyningsvirksomheder, dokumenterer imidlertid, at det ville være både billigere og bedre for miljøet blot at brænde det grønne affald af. Flertal for at droppe sortering Den ansvarlige rådmand, Peter Thyssen (R), erkender, at der skal usædvanligt gode argumenter til, før han kan støtte en fortsættelse af det nuværende grønne sorteringssystem. Et flertal i byrådet er sammen med rådmanden parat til at sætte en stopper for århusianernes møjsommelige, men resultatløse daglige sortering af affaldet i sorte og grønne poser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her