Regeringen splittet om evaluering af børn

»Det kan jo mærke barnet for livet«, siger Henriette Kjær. - Arkivfoto: Linda Johansen
»Det kan jo mærke barnet for livet«, siger Henriette Kjær. - Arkivfoto: Linda Johansen
Lyt til artiklen

Der bliver ingen Barnets Bog, hvis det står til socialminister Henriette Kjær (K). Hun er enig i kritikken af en særlig bog, der skal følge barnet gennem opvæksten og indeholde sundhedspersonalets, pædagogernes og lærerenes observationer af barnets udvikling, styrker og svagheder. »Jeg er ganske enkelt imod, at man giver karakterer for sociale kompetencer. Det kan jo mærke barnet for livet, hvis man glemmer at skrive en måned senere, at nu går det godt igen«, siger Henriette Kjær til Ritzau. Forslaget om en Barnets Bog stammer fra Kommunernes Landsforening (KL) og skal udgøre en rød tråd i barnets liv, når det skifter fra dagpleje til vuggestue, fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Uenighed i regeringen Henriette Kjær er dermed uenig med undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), der ikke deler frygten for diagnoser og stempler i panden. Undervisningsministeren kalder i Politiken KL's forslag for »en meget spændende idé«, som hun gerne vil arbejde videre på. Flere organisationer har advaret mod forslaget. De frygter på linje med Socialministeren, at Barnets Bog meget hurtigt vil udvikle sig til en alternativ karakterbog for helt små børn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her