UNICEF i Bosnien-Hercegovina har inviteret prinsesse Alexandra på et to dages besøg i hovedstaden Sarajevo den 9. og 10. marts. Prinsessen er inviteret i sin egenskab af protektor for UNICEF Danmark og ledsages på rejsen af generalsekretær Steen M. Andersen. Skal besøge romaer De skal besøge en række projekter for børn og deres forældre, bl.a. et sundhedscenter, en skole og en børnehave for børn af romaer, altså sigøjnere. Mange børn i Bosnien-Hercegovina lider en stille nød. Alt for få børn vaccineres og risikerer derfor at dø af sygdomme, der kan undgås. UNICEF, FN's børnefond, håber, at den danske prinsesses besøg kan være med til at øge opmærksomheden om problemet og dermed redde børns liv.
Prinsesse Alexandra til Sarajevo
Lyt til artiklen