Speederen i bund og på to hjul rundt i svinget. Politiets blå blink giver ret til at bryde almindelige færdselsregler. Men politiet kører for stærkt og for farligt, og alt for voldsomt i forhold til det, der rykkes ud til. Det viser en ny rapport fra Politiskolen og politiets interne køreuddannelse. »Ved politiets udrykningskørsel er der ofte et misforhold mellem den aktuelt begåede lovovertrædelse eller hændelse og den faresituation, der opstår som følge af politiets udrykningskørsel«, står der i rapporten. Den opfordrer desuden til, at der i politiets køreuddannelse »fokuseres langt mere på holdning og professionsetik«. To ulykker om ugen At politiet kører for stærkt, er langtfra en ny historie. Hver uge er der mere end to uheld med udrykningskøretøjer, dvs. både politibiler og ambulancer. Det viser tal fra Danmarks Statistik og Vejdirektoratet. Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg oplyser, at der fra 1997 til 2002 har været 11 dødsulykker, hvor der har været involveret politibiler. Ingen af de omkomne var politifolk. Men han mener ikke, to uheld om ugen er alarmerende. »Det er meget sjældent, det går galt. To uheld om ugen er ikke meget med alle de udrykninger. I de fleste tilfælde går det jo godt. To eller tre dødsfald om året er heller ikke meget, selv om det jo er to for meget«, siger rigspolitichefen. Han påpeger, at det godt kan være svært at holde hovedet koldt, når man bliver presset, og adrenalinet pumper. Den udmelding er Margrete Auken meget skuffet over. Hun kalder Danmark et uland inden for færdselssikkerhed, hvor politiet desværre er med på vognen. »Der er noget, der tyder på, at der går for meget James Bond i den. Og det er beklageligt. Men det er endnu værre, at rigspolitichefen bakker op om det. To uheld om ugen er simpelthen alt for meget«, siger Auken. 100 uheld for meget Peter Ibsen, der er næstformand for Politiforbundet, mener også, at 100 årlige uheld er alt for mange. »Der er ingen tvivl om, at det er 100 uheld for meget. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan, for at få det bragt ned«, siger Peter Ibsen. Han hilser ethvert tiltag til at forbedre uddannelsen velkommen. I april sidste år stillede Margrethe Auken spørgsmål til justitsministeren på baggrund af artikler i Politiken om politibetjentes udrykningskørsel. Kritikken gik dengang på, at politieleverne var alt for kort tid i praktisk træning, men selv om eleverne skal lære mere om etik, er der ikke kommet flere timer bag rattet, inden de begynder i lære. Stadig to ugers praktik Politiskoleelever skal stadig i to ugers praktik og til en teoretisk videoprøve på skolen. Til sammenligning skal de studerende på Falck Danmarks redderuddannelse tage et erhvervskørekort og gennemføre 15-20 ugers praktik. Efter rapporten ændres læretiden, hvor eleven fungerer som 'føl' hos en betjent efter skolen, fra 8 til 12 uger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























