Kina lover opgør med piratkopiering af LEGO

Foto: Rasmus Baaner
Foto: Rasmus Baaner
Lyt til artiklen

Den kinesiske premierminister, Wen Jiabao, har lovet at se nærmere på sagerne om piratkopiering af LEGO's legetøj i Kina. Det er sket ved en ceremoni i det kinesiske parlament, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og den kinesiske toppolitiker mødtes til en politisk samtale. »Vi vil ifølge WTO-reglerne tage disse sager meget alvorligt. Så længe at I kommer med håndfaste beviser«, sagde premierminister Wen Jiabao. Mødet blev overværet af 18 embedsmænd - henholdsvis fra Kina og Danmark, og de barrierer, som danske virksomheder møder i Kina, var et centralt emne i samtalen. Fogh: Et udtryk for åbenhed Statsministeren betegnede Wen Jiabaos udtalelser som et udtryk for åbenhed og vilje fra kinesernes side. Efter mødet mellem premierministeren og Fogh blev fire aftaler underskrevet. For det første to politiske aftaler, en om gruppeturisme fra Kina til Danmark og en om CO2, der forpligter de to lande til at samarbejde om opfyldelsen af FN's Kyoto-protokol og giver Danmark mulighed for at købe CO2-kreditter fra Kina. Desuden underskrev Maersk en aftale om bygning af fire tankskibe og B&W Energy en aftale om bygning af nogle kraftværker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her