Minister vred over dyr sex-cd

Den meget omtalte sex-cd blev fire gange så dyr som budgetteret. Nu ønsker sundhedsministeren mere kontrol med økonomien. - Foto: Erik Kragh
Den meget omtalte sex-cd blev fire gange så dyr som budgetteret. Nu ønsker sundhedsministeren mere kontrol med økonomien. - Foto: Erik Kragh
Lyt til artiklen

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er pinligt berørt over, at den seksualoplysnings-cdrom til skoleelever, som han skrottede i sidste øjeblik før udgivelsen, har vist sig at koste næsten fire gange så meget, som der oprindelig var sat af til projektet. Cd-rommen var tænkt som en del af en oplysningskampagne, der skal nedbringe antallet af provokerede aborter i Danmark. 600.000 kroner dyrere Budgettet var sat til 250.000 kroner, men da den var færdig og trykt i 5000 eksemplarer, lød regningen på 450.000 kroner. Yderligere 400.000 kroner løb på, da Sundhedsstyrelsen fik lavet yderligere 55.000 eksemplarer, så den kunne uddeles til alle elever i folkeskolens 9. klasser. Mere kontrol med økonomien Sundhedsministeren oplyste fredag efter et timelangt åbent samråd i Folketingets sundhedsudvalg, at han i et brev til Sundhedsstyrelsen har indskærpet, at der skal mere ledelsesmæssig bevågenhed til. Dette sker både for at følge op på økonomien, men også for at sikre, at de politiske intentioner, som gemmer sig bag aborthandlingsplanen, udleves i praksis. Indenrigsministeren vil ikke opkræve budgetoverskridelsen hos foreningen Sex og Samfund, der har lavet materialet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her