Socialistisk Folkeparti vil på linje med regeringen belønne borgere, firmaer og myndigheder, der opfører sig godt, og straffe dem, der opfører sig dårligt.
»Vi synes, at regeringens »noget for noget«-princip kan være godt nok«, siger SF's formand, Holger K. Nielsen.
»Vi er jo alle interesserede i en offentlig sektor, der fungerer godt«. SF klar med ni forslag
SF fremsætter i denne uge et beslutningsforslag med ni punkter i Folketinget. Ifølge Holger K. Nielsen er lovændringer nødvendige for flere af dem.
Oppositionspartiet kommer med sit beslutningsforslag regeringen en smule i forkøbet.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og justitsminister Lene Espersen (K) fremlægger mandag formiddag et regeringsudspil med 57 konkrete punkter, hvor princippet »noget for noget« kan indføres. Ifølge Politikens oplysninger rummer udspillet både kendte og helt nye forslag.
»Det er da glimrende, at SF synes om princippet »noget for noget««, siger Venstres erhvervsordfører, Rikke Hvilshøj.
»Det er ikke noget, vi vil tage patent på«.
»Det kan vi sagtens få en god diskussion om, for det er et princip, der skal bruges med omtanke. Det drejer sig om at belønne en ekstra indsats, når den er til fordel for samfundet, ikke om at præmiere dem, der bare holder loven«, siger Rikke Hvilshøj. Medborgerskab
Nogle af SF's ni punkter falder mere eller mindre sammen med regeringens. Det gælder for eksempel tanken om at straffe kommuner, der ikke er hurtige nok til at få langtidssyge i arbejde igen.
Denne enighed generer ikke Holger K. Nielsen: »Først og fremmest ønsker vi en diskussion om forholdet til det offentlige. Vi skal vænne os til, at vi ikke bare er forbrugere af offentlige ydelser, vi er alle medansvarlige. Det handler om medborgerskab«. Er det ikke påfaldende, at først låner de radikale og Socialdemokraterne slagordet om skattestop, og nu låner SF »noget for noget«? Driver oppositionen rovdrift på regeringens slagord?
»Det synes jeg ikke. Der er ikke noget galt med princippet, og så må vi se, om regeringen og SF forstår det samme ved det. Vi lægger for eksempel vægt på, at de svageste ikke straffes«.
»Jeg synes, det er rimeligt at indføre bøder for udeblivelse ved operationer på sygehusene. Her påfører man jo direkte sygehuset et tab og skader andre, der står på ventelister. Anderledes er det, hvis bistandsklienter udebliver fra aftaler på socialkontoret. Efter vores forslag skal det ikke straffes«, siger SF's formand.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























