Inden fem uger skal Justitsministeriet beslutte, hvordan de nye danske pas skal udformes. Ellers kan danskere risikere at få problemer, når de rejser til USA på et af de pas, som Danmark går over til fra 1. oktober. USA kræver, at alle pas, der udstedes efter 26. oktober i år, skal indeholde såkaldt biometriske oplysninger. Det er for eksempel elektronisk gengivelse af pasfotoet, fingeraftryk eller irisanalyse af øjet. Hvis passet er udstedt efter skæringsdatoen, men mangler biometriske oplysninger, kræver det visum at rejse til USA. I tidnød Rigspolitiet er klar med en løsning, der lever op til de amerikanske krav. Men det kræver, at Justitsministeriet giver grønt lys inden 31. marts. Ellers kan det private firma, der skal fremstille de nye pas, ikke nå at få den biometriske sikkerhedsanordning med. »Vi skal inden udgangen af marts afgøre, om der skal biometriske oplysninger med i de nye pas. Det er op til Justitsministeriet at beslutte«, oplyser vicerigspolitichef Peter Carpentier. Justitsministeriet vil først nærlæse et udkast til sikkerhedskrav til nye pas, som EU netop har fremlagt, før udformningen af de nye danske pas lægges fast. Skal for ministeren Og så skal sagen forelægges for justitsminister Lene Espersen (K). »Det er en sag, vi godt vil have nævnt for ministeren. Det er ikke sket endnu, men jeg tror, vi kan have beslutningsgrundlaget klar inden udgangen af marts«, siger kontorchef Michael Højer fra Justitsministeriets Færdselskontor. En lang række andre lande er under tidspres i forhold til de amerikanske krav: »Der er stort set ingen lande, der kan nå at leve op til dem«, siger kontorchefen. Han peger på, at USA tidligere har forlænget frister for skærpelsen af paskrav. Hvis de nye danske pas skal have biometriske oplysninger, har Rigspolitiet klargjort en løsning, der rummes i en chip. Den støbes ind i passets nye plastikside med alle andre oplysninger om passets ejer. Chip med antenne Chippen vil indeholde en elektronisk gengivelse af pasfotoet og en lille antenne. Når passet i paskontrollen holdes hen over en læser, kommer det elektroniske billede op på en pc-skærm. Pasbetjenten kan så sikre sig, at billedet i såvel passet som i chippen stemmer overens med den person, der bruger passet. Rigspolitiet vil ikke oplyse prisen på den forøgede sikkerhed: »Det er væsentligt dyrere at lave et pas med biometriske oplysninger, men jeg ønsker ikke at oplyse, hvad det koster«, siger Peter Carpentier. Han understreger, at de nye danske pas også uden chippen med de biometriske oplysninger vil være meget sværere end de hidtidige at misbruge eller forfalske. »Det nye danske pas bliver et af de sikreste i verden. Det bliver et højteknologisk pas, som indeholder en lang række sikkerhedselementer«, siger vicerigspolitichefen. Omslagets rødbedefarve bevares, men siden med personoplysninger ændres radikalt. I de nuværende pas er siden lamineret med plastik. I de nye pas består hele siden af en 0,8 mm tyk plade af polycarbonat. Både foto og øvrige personoplysninger om passets ejer indgraveres med laser i pladen. Den vil også indeholde et felt, som - alt efter hvordan det holdes frem i lyset - skiftevis kan vise pasfotoet i lille format og personens fødselsdag.