Forsvarets personaleorganisationer undrer sig højlydt over, at forsvaret ser ud til at komme ud af 2003 med et plus på bundlinjen. Fagforeningernes frustration skyldes, at forsvaret på grund af dårlig økonomi netop har gennemført en stor spareplan med både fyringer og forflyttelser. »Det er et meget kedeligt signal til de mange kolleger, som er blevet fyret på grund af økonomien«, siger formand for Centralforeningen for Stampersonel, CS, Finn Busse Jensen. Ført bag lyset Hærens Konstabel- og Korporal Forening, HKKF, mener, at forsvarets ansatte er blevet ført bag lyset af forsvarets ledelse. »Vi har været med til at afskedige folk. Vi har plæderet for ny struktur. Folk ude på tjenestestederne har gået rundt og været skræmte. Når vi tænker på alt det, vi har måttet tage stilling til, fordi vi fik at vide, at der ikke var penge i kassen«, siger HKKF-formand Svend Erik Larsen til Ritzau. Spareplanen blev sat i værk sidste forår, da Forsvarskommandoen varslede et underskud på en milliard kroner ved udgangen af 2004. Partier krævede balance Partierne bag forsvarsforliget krævede balance på budgettet, når det gældende forlig udløber til nytår. Nu har Forsvarskommandoen netop meddelt personaleorganisationerne, at 2003 ender med et mindreforbrug på i alt 630 mio. kr. De fleste af pengene skyldes dog forskydninger mellem 2003 og 2004, oplyser Forsvarskommandoen. Således fik forsvaret i december ekstra 250 mio. kr. til aktionen i Irak. De penge står på 2003-finansloven, men skal først bruges i år. Andre millioner skal bruges til materiel-investeringer, hvor betalingen er blevet udsat fra sidste år til i år. »Det efterlader et reelt mindreforbrug på 100 mio. kr., og det er faktisk beskedent i et samlet budget for 2003 på 17,5 mia. kr. Så vi mener selv, at vi har rigtig godt styr på økonomien«, siger kommandørkaptajn Niels Jacob Hansen fra Forsvarskommandoen. Tallene er foreløbige Personaleorganisationerne erkender, at tallene er foreløbige, og plusset mindre end de 630 mio. kr. »Det kan godt være, at man kan sidde i toppen og sige, at det er en lille procent. Men også et overskud på 100 mio. kr. er et meget uheldigt signal for et medlem, som er blevet afskediget eller tvunget til at flytte fra den ene del af landet til den anden«, siger Finn Busse Jensen. Han varsler, at fagforeningerne nu vil skærpe tonen i de igangværende forhandlinger om lokalløn. »Indtil nu har vi fået at vide af Forsvarskommandoen, at de ingen penge har. Nu håber vi da at få nogle penge på bordet«, siger Finn Busse Jensen. Også officererne undrer sig. »Det er endnu svært at gennemskue Forsvarskommandoens tal. Men umiddelbart er der da ikke sammenhæng i, at man fyrer folk på grund af pengemangel, og så pludselig kan overføre penge til i år«, siger formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, HOD, Steen G. Martinussen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























