Partier roser Per Stig Møller

Lyt til artiklen

Folketingets partier lykønsker regeringen med løsladelsen af den danske fange på Guantánamobasen. Dygtigt arbejde, lyder det fra flere sider, men flere opfordrer regeringen til at bevare fokus på sagen. »Den danske regering har også et ansvar i forhold til den internationale debat at gå foran og sikre, at international ret kommer til at gælde ikke bare danske statsborgere, men borgere generelt i verdenssamfundet«, siger Kristendemokraternes Jann Sjursen med henvisning til de ca. 600 fanger, der stadig er tilbageholdt uden sigtelse. Enhedslisten undrer sig over USA Enhedslistens Søren Søndergaard undrer sig over, at danskeren er løsladt få dage efter, at en amerikansk diplomat sagde, at fangen med sikkerhed havde forbindelse til terrororganisationen al-Qaeda. »Det viser, hvor syg retspraksis er på Guantánamobasen. Folk kan den ene dag blive beskyldt for terrorisme for den næste dag et blive sat på fri fod«, siger han. Dansk Folkeparti mener, regeringen bør undersøge, om den løsladte fange kan straffes for landsforræderi. »Manden har arbejdet mod danske interesser«, siger Peter Skaarup (DF). De radikale mener, at oppositionen har en del af æren for løsladelsen. »Det er godt, at regeringen ikke har brugt megafonpolitik. Men presset fra Folketinget har også været hjælpsomt, fordi regeringen med troværdighed har kunnet sige til USA, at situationen ikke var holdbar«, siger Niels Helveg Petersen (R).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her