Ny skolepædagogik dumper

En ny skoleform, som er ved at brede sig til folkeskolerne i hele Danmark, har fået dumpekarakter i den første uvildige bedømmelse. Eleverne lærer for lidt, og det er først og fremmest de svageste elever, der bliver tabere, fordi de får for lidt ro og støtte til at lære. Det er konklusionen i rapporten fra det statslige svenske Skolverket, som har undersøgt resultaterne af skolemodellen i Håbo Kommune uden for Stockholm, hvor man har forladt den traditionelle klasseundervisning til fordel for projektundervisning på tværs af klasser og aldersgrupper, og hvor eleverne har fået større ansvar for egen læring. Advarselslampe Undersøgelsen viser, at eleverne i Håbo Kommune får betydelig dårligere karakterer end gennemsnittet af svenske skolebørn, og mange børn har svært ved at koncentrere sig i den nye skoleform. »Det er alvorligt, og det viser, at der er behov for en kritisk undersøgelse af, hvad eleverne får ud af det i Danmark«, siger professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har selv været en af fortalerne for den nye skolemodel, som han betegner som den »helt dominerende trend i skoleudviklingen i Danmark«, og han er overrasket over det negative resultat. Danskere er valfartet til Sverige Danske skolefolk og politikere har i de seneste år valfartet til Håbo, og mange kommuner er i gang med at bygge om og bygge nyt for at indføre den fleksible skole efter den svenske model. Blandt de mest vidtgående er Gentofte Kommune, der har bygget en skole helt uden klasseværelser. Men modellen anvendes over hele landet. »Jeg kender ikke skoler, der ikke enten har været deroppe eller ladet sig inspirere af det, de gør i Håbo. Det spiller en enorm rolle i skoleudviklingen i Danmark«, siger Niels Christian Sauer, der er skolelærer, skolepolitisk kommentator og tidligere medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Lærerforening. Han ser den svenske undersøgelse som »et alarmsignal, der vil noget«. Borgmester Bjørn Dahl (V), der er formand for børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, mener, at man skal lære af de svenske erfaringer. Men han synes ikke, rapporten er alarmerende. »Der er jo også nogle, der falder igennem i det stive klassesystem. Og det er jo ikke hele Håbomodellen, der er taget ind i det danske skolesystem«, siger han.