Dårlig information om ny prævention

I løbet af de sidste fire år er der kommet tre nye p'er på præventionsmarkedet: P-plasteret, p-ringen og p-staven. De nye midler har den fordel, at man ikke skal huske dem hver dag som p-pillen, og de indeholder desuden færre hormoner. Til gengæld er to af midlerne væsentligt dyrere end p-pillerne, som stadig er en sikker succes med en omsætning på cirka 200 millioner kroner om året - mens der kun er solgt lidt over tusind pakker p-plastre siden august sidste år. Læger får skylden Sex & Samfund giver de praktiserende læger en del af skylden for den manglende udbredelse af de nye midler. »Mange læger kender dem nok, men har ikke selv erfaring med dem«, siger Marianne Lomholt, der er ansvarlig for Sexlinjen, som rådgiver unge mellem 13 og 26 år om sex og prævention. Administrerende overlæge Charlotte Wilken-Jensen, formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, er til gengæld efter medicinalfirmaerne. »P-plasteret, for eksempel, er næsten ikke markedsført over for læger og klinikker, der har med de her ting at gøre. Derfor er der simpelthen ingen, der kender det«, siger hun. P-pille bliver glemt En gallupundersøgelse viste sidste år, at hver tredje kvinde mellem 15 og 49 år var træt af at huske på p-pillen, og at hver fjerde glemte at sluge den i gennemsnit en gang om måneden. Derfor er det overraskende, at kendskabet til de nye, længerevarende p-midler er så beskedent. »Kvinder ved generelt ikke, at der findes mange forskellige slags prævention i dag. Så de fleste fortsætter med p-piller, spiral, pessar eller kondom«, siger Marianne Lomholt. Mange læger fraråder spiral til kvinder, der ikke har født, og derfor ender der tit med at stå p-piller på recepten. Og hvis ikke kvinderne ligefrem er utilfredse med pillerne, skal de ikke forvente at blive præsenteret for nye opfindelser af deres læge. »Hvis man ringer og skal have fornyet en recept på p-piller, vil man ikke hver eneste gang begynde at fortælle om nye metoder. Det ville være helt uoverskueligt«, siger formand for Praktiserende Lægers Organisation, Michael Dupont. »Selvfølgelig har vi et ansvar« »Selvfølgelig har vi et ansvar for at informere. Men jeg mener ikke, de her produkter er særlig epokegørende. Det er det samme som p-piller og minipiller. Det er kun måden, man tager dem på, der er anderledes«, siger han. Han oplever, at patienterne - ofte mere end lægerne -er skeptiske over for at prøve noget nyt. »Og den konservatisme, man oplever fra brugerne, kan måske betyde, at lægen ikke fremhæver de nye metoder så meget«, erkender han. Foreløbig er p-ringen den mest populære af de nye midler, mens p-plastret møder modstand, mest af æstetiske årsager. »Pigerne vil ikke have, at man kan se det. Og det er svært at gemme under tangatrussen eller g-strengen«, lyder erfaringerne fra Sexlinjen. Stav beskytter tre år ad gangen P-staven - en ampul, der beskytter i tre år ad gangen - anbefaler Marianne Lomholt kun til nogle helt bestemte grupper af piger på grund af bivirkningerne: pletblødninger, vægtforøgelse og hos hver femte kvinde: udeblivelse af menstruation. »Men det er en myte, at ampullen kan vandre rundt i kroppen«, understreger hun. Men kender dog til tilfælde, hvor ampullen er forsvundet i armen, da den skulle pilles ud igen, fordi kvinden havde taget på. Nej tak til plastikring Men valget af prævention handler ikke kun om information, men også om personlig smag. »Nogle kunne for eksempel aldrig forestille sig at have en plastikring liggende i skeden, mens andre finder plasteret for demonstrativt«, siger overlæge Charlotte Wilken-Jensen. Hun mener ikke, frygten for bivirkninger bør afholde kvinderne fra at prøve p-ringen eller p-plasteret, hvis det passer bedre til deres behov. For de indeholder mindre hormon end p-piller, selv om det i sidste ende er den samme koncentration, man ender med at få i blodet. »Det er jo fuldstændig de samme stoffer, som der er i p-piller. Så hvis man er bange for bivirkninger, skulle man tro, at der blev solgt færre p-piller«, siger hun.