Politiet i Vordingborg mener at have opklaret danmarkshistoriens hidtil største falskmøntneri. To mænd er blevet varetægtsfængslet og en tredje er eftersøgt i sagen, som omhandler falske 1000-kronesedler for millioner. Det oplyser TV2 Øst. 3,5 millioner kroner i falske sedler Falskmøntneriet blev opdaget da et værtshus i Stege på Møn indleverede penge til den lokale bank. Bankpersonalet opdagede hurtigt, at en af sedlerne var falsk og rettede henvendelse til politiet. Politiet fandt herefter frem til en adresse på Møn, hvor man ved ransagning fandt 3,5 millioner kroner i falske 1000-kronesedler. To mænd anholdt Kriminalinspektør Kim Kliver fra Vordingborg Politi betegner over for TV2 Øst de falske sedler som rigtigt gode efterligninger. Sedlerne er nu sendt til nærmere analyse i København. Politiet har anholdt en 39-årig og en 43-årig mand fra Møn i sagen. De to mænd er blevet varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør for lukkede døre. Begge mænd er kendt af politiet for småkriminalitet, mens en tredje mand, der nu er efterlyst, menes at være bagmanden. Det drejer sig om den 40-årige Kim Barfoed Jensen, der tidligere er straffet for et bankrøveri i Fanefjord Sparekasse på Møn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























