Indsatte i andre af landets fængsler har i dag vist sympati og forståelse for det fangeoprør, der opstod i Nyborg Statsfængsel søndag aften. Striden opstod tilsyneladende, fordi fængselsledelsen i Nyborg valgte at fjerne de fleste af institutionens styrketræningsinstrumenter for at komme brugen af anabolske steroider til livs. »Fængselspersonalet har åbenbart fjernet de fleste af træningsinstrumenterne, og det har naturligvis skabt stor utilfredshed blandt de indsatte«, forklarer Horsens Statsfængsels fællestillidsmand for fangerne til Ritzau. »Hvis sådan noget skete hos os, så ville vi da blive lige så frustrerede, som de er blevet«, tilføjer han. »Sådan som jeg har forstået det, har der i mange år ulmet en konflikt mellem de indsatte og de ansatte i Nyborg. For et par år siden var der en inspektør, der blev slået ned, og så sent som i sidste uge var der en ny episode dernede, hvor nogen forsøgte at ramme en fængselsinspektør med en bil. Måtte overnatte på poolbord Claus Bonnez fra den kriminalpolitiske forening Krim mener også, at der har været andre og mere dybtgående grunde til, at fangerne i Nyborg Statsfængsel valgte at sige fra netop nu. »Selvfølgelig hænger oprøret sammen med, at fængslerne er under et så stort pres med blandt andet overbelægning for tiden. For nylig havde jeg en sag med en fange, der var nødt til at overnatte på et poolbord, fordi der ikke var flere senge. At træningsfaciliteterne blev taget fra de indsatte var dråben, der fik bægeret til at flyde over«, forklarer Claus Bonnez.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























