Den forbudte cd-rom med seksualoplysning fra Sundhedsstyrelsen har fået status som kult. Interessen og nysgerrigheden for en af de 60.000 ikkeoffentlige skiver er steget eksplosivt og lodret, siden sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sidste uge personligt skred ind og stoppede uddelingen af materialet. »Vi bliver nærmest bestormet i øjeblikket, og det har vi det temmelig dobbelt med. På den ene side er vi naturligvis glade for den store efterspørgsel. På den anden side er vi selvfølgelig nødt til at være loyale mod sundhedsministerens beslutning og udleverer ikke cd-rommen«, siger læge og formand for Sex og Samfund Christian Graugaard. Arbejdet starter forfra Ministerens beslutning betyder, at arbejdet med at udarbejde oplysningsmateriale starter forfra. Endnu er det uvist, om Sex og Samfund, der har stået for indholdet i cd-rommen, også får en rolle i anden omgang. »Også her er vi lidt tvetungede. Vi er da lidt groggy lige i disse dage, men omvendt har vi snart 50 års erfaring i med- og modgang, så hvis man kan bruge vores ekspertise, er vi da positivt indstillet. Men vi skal lige tage en dyb indånding. Og jeg mener dyb«, siger Graugaard. Sex og Samfund har foreslået ministeren et kompromis, hvor afsnittene med dyre- og toiletsex slettes, men det tilbud er afslået. Piratkopier En 63-årig borger fra Valby har i protest mod ministerens forbud af cd-rommen 'Sexstarz' selv lavet 2.000 kopier, og mandag delte han dem ud til 9. klasser på fire udvalgte skoler i København. »Jeg reagerer imod censuren«, siger Søren Poulsen. »Hvis ikke Sex & Samfund havde godkendt materialet, eller hvis andre havde været imod det, havde jeg ikke gjort det«, understreger han. Før han brændte omkring 2.000 kopier, havde han selv set cd-rommen 'Sexstarz' igennem og taget stilling til materialet. »Jeg synes, indholdet er godt og oplysende, men måske lidt kedeligt nogle steder. Og så er der tre spørgsmål, jeg ikke selv kan svare på«, siger 63-årige Søren Poulsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























