Danida indrømmer: Kvinder i gældsfælde

Udenrigsministeriets udviklingsorganisation Danida erkender nu, at flere hundrede ludfattige kvinder endte med at være gældsatte, da et dansk bistandsprojekt om hønsehold kollapsede i 2002 - en sag, som blev beskrevet i Politiken i går. Projektet brød sammen nogenlunde samtidig med, at Danmark opsagde bistandssamarbejdet med det fattige afrikanske land Malawi. Kvinderne havde hver især lånt omkring 275 kroner til projektet, som blev krævet indfriet, selv om projektet brød sammen. Men at det gik så galt, er ikke Danidas skyld, fremfører Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse og sender dermed aben videre til den lokale andelssparekasse Muscco. »Muscco oplyste i december 2002 over for Danida, at restgælden var »totalt afskrevet«. Det er derfor vanskeligt at sige, hvorfor Muscco alligevel har fastholdt kravet over for kvinderne (...)«, skriver Udenrigsministeriet. Danida havde støttet Muscco med et engangsbeløb, hvoraf en lille del var øremærket projektet med de fattige kvinder. De lånte penge af sparekassen til at købe kyllinger, foder og medicin for. Desuden var det en del af projektet, at kvinderne fik træning og rådgivning fra lokale kontorer under Malawis landbrugsministerium. Pressede kvinderne Men i februar 2002 brød projektet sammen, ikke mindst på grund af tørke og generel mangel på fødevarer i Malawi. Og en stor del af de involverede kvinder var ikke længere i stand til at betale deres afdrag. Muscco undlod i seks måneder at inddrive gælden, men begyndte så at presse de fattige kvinder til at betale tilbage. Det er Folkekirkens Nødhjælp, der har rejst sagen, som man har gjort Danida opmærksom på i over et år. Danida har imidlertid nægtet at holde de afrikanske kvinder skadesløse for de tilsammen cirka 150.000 kroner, de enten skyldte sparekassen eller havde betalt tilbage ved at arbejde i blandt andet et stenbrud eller som daglejere. Folkekirkens Nødhjælp har nu - efter forgæves at have opfordret Danida til at indfri kvindernes gæld - betalt pengene, så kvinderne ikke længere står i gæld til sparekassen. Men, skriver Danida: »Folkekirkens Nødhjælps forslag om, at Danida skulle indfri kvindernes gæld, var i realiteten et forslag om, at Danida skulle betale Muscco to gange for den samme aktivitet«. Elsebeth Krogh, international chef i Folkekirkens Nødhjælp, kalder det »positivt«, at Danida indrømmer, at kvinderne er kommet i klemme. »Så erkender Danida jo, at der er et problem«, siger Elsebeth Krogh. Hun fastholder, at Danida har haft et medansvar for, at de fattige afrikanske kvinder endte i en gældsfælde. Sparede 1,5 mia. kr. I 2002 sparede VK-regeringen 1,5 milliarder på ulandsstøtten, blandt andet ved at droppe den danske ulandsbistand til Malawi. Den danske ambassade i landet blev nedlagt, og de igangværende bistandsprojekter blev lukket ned i et højt tempo. »Og når man lukker ambassaden og dermed ikke længere har mulighed for selv at følge op på projekterne, så er det ekstra vigtigt, at man sikrer sig, at de lokale organisationer har både viljen og evnen til sørge for, at projekterne enten bliver ført videre eller lukket på en ordentlig måde«, siger Elsebeth Krogh. Men der tales jo meget om, også fra Folkekirkens Nødhjælps side, at de lande, der modtager ulandsbistand, skal have ejerskab til projekterne - altså at de selv skal have ansvar for, at arbejdet bliver gjort ordentligt. Er der så ikke også en risiko for, at det går galt?

»Jo, det er jeg helt enig i. Men sagen er jo, at der her er tale om, at nogle ludfattige kvinder er kommet til at stå i en værre situation, end før de kom ind i projektet. Og man skal også huske på, at når vi taler om lokalt ejerskab, så skal det følges af kapacitetsopbygning - at der er de ressourcer, der skal til for at sikre projekterne«, siger Elsebeth Krogh. Socialdemokraterne og SF vil nu have udenrigsminister Per Stig Møller (K) til at redegøre for konsekvenserne af, at Danmark i 2002 meget hurtigt trak den danske ulandsbistand ud af Malawi, Eritrea og Zimbabwe. kim.faber@pol.dk