Christiansfeld splittet om giftermål

Lyt til artiklen

Befolkningen i honningkagebyen Christiansfeld i Sønderjylland er splittet i spørgsmålet om de fremtidige kommunegrænser. 1.500 beboere fra den sydlige del af kommunen har skrevet under på en protest mod at blive sammenlagt med Kolding, og på et borgermøde mandag aften kunne borgmester Jørgen From (V) samtidig fortælle, at Haderslev slet ikke er interesseret i de små byer i den sydlige del af Christiansfeld. Kommunen har ca. 9000 indbyggere. Broget slagsmål På den baggrund ser slagsmålet om kommunegrænserne broget ud for Christiansfeld. Således har Koldings borgmester, Per Bødker Andersen (S), sagt, at der ikke er noget i vejen for at dele Christiansfeld op i to. Befolkningen i den sydlige del af Christiansfeld blev også delt ved den seneste kommunalreform i 1970, og sagen bliver ikke mindre speget af, at den nærliggende Vamdrup Kommune 2. marts holder folkeafstemning. Her skal folk svare på, om de helst vil sammenlægges med Kolding, Christiansfeld eller Lunderskov, eller om de vil foretrække en landkommune sammen med Rødding, Holsted og Brørup. I slagsmålet om at fastlægge kommunegrænserne spiller det afgørende ind, at den historiske grænse mellem Sønderjylland og Sydjylland deler kommunerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her