Hårdere straffe for at skjule flygtninge

Statsministeren bebuder hårdere kurs over for folk, som skjuler afviste asylansøgere. - Foto: Thomas Borberg
Statsministeren bebuder hårdere kurs over for folk, som skjuler afviste asylansøgere. - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Regeringen har tænkt sig at fremsætte lovforslag om skærpede straffe til folk, som skjuler asylansøgere, efter at de har fået nej til asyl i Danmark og derfor skal sendes ud af landet. Det sagde statsministeren i dag på sit ugentlige pressemøde. Loven skal overholdes »Man kan ikke smyge sig uden om de demokratisk vedtagne love med henvisning til sin samvittighed«, siger Anders Fogh Rasmussen. Han henviste til, at afgørelser om udsendelse af flygtninge går igennem flere uafhængige instanser. »Man må respektere disse afgørelser«, siger statsministeren og kalder flygningehjælpernes handlinger for uacceptable. Højere bødestraffe Hvad de skærpede straffe konkret vil komme til at bestå i, ønsker Anders Fogh Rasmussen ikke at komme ind på endnu, men han bekræfter blandt andet, at der kan komme højere bødestraffe på tale. Statsministerens udmelding kommer, efter at Integrationsministeriets tænketank for snart to uger siden afleverede en rapport til politikerne med anbefalinger til politikerne. Den overordnede konklusion på rapporten var, at Danmark skulle fortsætte sin forholdsvis stramme kurs. Man regner med, at et sted imellem 50 og 200 asylansøgere gemmer sig under jorden i Danmark.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her