Læsø med omliggende havområde er blevet udpeget til det syvende og sidste pilotprojekt som dansk nationalpark. Det står klart, efter at miljøminister Hans Christian Schmidt (V) har præsenteret det syvende pilotprojekt sammen med Friluftsrådet, der har skudt 20 millioner kroner i arbejdet med at få nationalparker i Danmark. De lavvvandede områder omkring Kattegat-øen er vigtige for et stort antal vandfugle, der bruger dem som raste- og ynglepladser. Rundt om Læsø ligger desuden stenrev og boblende kalksøjler, som er levesteder for mange planter og dyr. Schmidt: En god dag for naturen Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) kalder udpegningen af Læsø som det seneste nationalparkforsøg »en fantastisk god dag for den danske natur«. »Jeg er glad for, at vi kan føje havet til rækken af nationalparker. Vi har nu fået udpeget en række af vore fineste naturområder, der repræsenterer et bredt udsnit af den danske natur«, siger miljøministeren ifølge Ritzau. Friluftsrådet truede tidligere med at trække sin støtte på 20 millioner kroner tilbage, fordi ministeren efter Rådets opfattelse ikke lyttede til deres krav. Flere grønne organisationer har kritisereret udpegningen af områderne, fordi Hans Christian Schmidt (V) vil tillade byggeri og industri i områderne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























