Dansk indsats mod aids i øst er i bund

Den direkte danske bistand til at bremse hiv/aids i de baltiske lande og Østeuropa er i dag praktisk taget ikkeeksisterende, og det undrer direktør i Aids-Fondet Henriette Laursen. »I en række lande tæt på Danmark har vi nu en situation, der minder om den, man havde i det sydlige Afrika for 10-15 år siden, og vi reagerer ikke. Det synes jeg faktisk, er utroligt«, siger hun. Indtil for få år siden støttede Danmark flere hiv/aids-projekter i Østeuropa gennem Øststøtteordningen. Men i forbindelse med udvidelsen af EU mod øst, er ordningen nedlagt og udfaset. En eventuel indsats mod hiv/aids er derfor nu henvist til EU-apparatet for de baltiske lande og Polens vedkommende. Naboskabsprogram Med hensyn til de øvrige østeuropæiske lande og Balkan har Udenrigsministeriet udarbejdet et udkast til et såkaldt naboskabsprogram, som er sendt til Folketingets Udenrigsudvalg til godkendelse. »Men sundhed - og dermed hiv/aids - er ikke en særskilt prioritet i udkastet«, bekræfter sekretariatschef Anne-Marie Esper Larsen fra Udenrigsministeriet. Heller ikke i Indenrigs- og Sundhedsministeriet er der i dag sat midler af til en dansk indsats mod hiv/aids i Baltikum og Østeuropa, oplyser ministeriet. Indirekte støtter Danmark en indsats i landene via de danske bidrag til FN-organisationerne, blandt andre UNAIDS og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, samt gennem Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids. Men Henriette Laursen efterlyser en mere direkte dansk indsats. »Jeg siger ikke, at der er akut fare for, at hiv/aids nu vil brede sig til Danmark, for det er der ikke belæg for. Men vi har så mange erfaringer, som landene ville kunne drage nytte af. Så selvfølgelig skal vi aktivt gøre noget«.