Hvem ejer hvad? Det spørgsmål har Sundhedsministeriet prøvet at finde svar på, siden Politiken bragte to artikler om en borger, der har taget sagen i egen hånd i forhold til den forbudte sex-cd 'Sexstarz'. Da sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen kaldte undervisnings-cd-rommen om sex tilbage, gik 63-årige Søren Poulsen i gang med at kopiere et eksemplar, han selv havde fået fat i. Derefter har han uddelt dem i 9. klasser i København i protest mod tilbagekaldelsen, som han kalder censur. Følgebrevet mangler Det var oprindeligt meningen, at alle lærerne i landets 9. klasser skulle have haft et følgebrev med cd'en, som opfordrede til kopiering. Af økonomiske årsager var cd'en nemlig tænkt som en skabelon, som skolerne eller kommunerne skulle reproducere til klasserne, oplyser Sundhedsstyrelsen. »Normalt må man ikke kopiere, men vi har ikke midler til at kunne udgive cd'en hvert år. Og eftersom vi gerne ville sikre kvaliteten, har vi lagt op til, at lærerne kunne kopiere den. Derfor er det uheldigt, at en privatperson kopierer den, fordi vi ikke kan vide, om han går ind og ændrer noget i materialet«, siger fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen Kristin Gudnason. Vil ikke forfølge kopist Formand for Foreningen Sex & Samfund, læge Christian Graugaard, forstår godt Søren Poulsens civile ulydighed: »Vi skal være de første til at forstå frustrationen, der ligger til grund for hans aktion, så man skal ikke forvente et retsligt efterspil fra vores side. Det ville simpelthen være for barokt, hvis vi først får forbudt cd'en og så skulle forfølge folk, der mangfoldiggør den. Også selv om det er den forkerte måde at få den ud på«. Alt imens uvisheden breder sig, kopierer Søren Poulsen, der selv har børn i folkeskolen, lystigt videre. Hvis det viser sig, at han handler ulovligt, vil han selv stå for kopieringen, men hvis hans kopiering er lovlig, har han talt med en cd-fabrik om for alvor at sætte cd-rommen i produktion.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























