Pædagoger siger ét og gør noget andet

Daginstitutionernes årsplaner er flotte. Med farvebilleder og store ord om det daglige liv i børnehaven eller vuggestuen. Men der er langt fra det glittede papir forældrene får med hjem i tasken til virkeligheden i børnehøjde, viser et nyt forskningsprojekt fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Vant til at tilrettelægge Undersøgelsen viser, at pædagogerne ikke har sat sig særlig godt ind i planen på den pågældende institution selv om den udstikker rammerne for deres arbejde. Det skyldes ifølge Stig Broström, at pædagogerne ikke er vant til at omsætte teori til praksis og derudover har en lang tradition for selv at tilrettelægge dagen og overlade meget til fri leg. »Det er fortsat sådan, at daginstitutionerne i udpræget grad overlader mange aktiviteter til børnene selv. Det er en del af den pædagogiske tradition og også derfor at mange pædagoger frygter, at læreplaner giver for meget struktureret pædagogik«, siger Stig Broström, som har undersøgt forholdet mellem virksomheds- eller årsplaner og daglig praksis på 462 daginstitutioner landet over. Kommunernes Landsforening (KL) er bekymret for, at socialminister Henriette Kjærs (K) forslag om læreplaner i daginstitutionerne får samme skæbne, hvis ikke daginstitutionerne får flere penge til efteruddannelse end de 70 mio. kr. socialministeren har lovet. »Det nytter ikke, at ministeren kun har afsat tyve kroner per dagplejer til efteruddannelse og en halv eftermiddag til daginstitutionerne. Det sætter sig ikke dybe spor i den praktiske hverdag«, siger næstformand i KL, Anker Boye (S). Kjær afviser kritikken Henriette Kjær afviser kritikken og henviser til, at kommunerne selv burde sørge for løbende opkvalificering af personalet. »Virksomhedsplanerne har ikke et ordentligt formål med dem. De er ukonkrete i forhold til, hvordan de skal bruges og er lavet på et mere løst grundlag, end det vi lægger op til med læreplaner med seks forskellige temaer«, siger Henriette Kjær.