Lukkeloven splitter Venstre og De Konservative, som afviser beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) forslag om helt at afskaffe lukkeloven. Forslaget skal hjælpe børnefamilierne, siger han til Ritzau som formand for regeringens børnefamilieudvalg. Her drøftes sagen den 18. februar mellem ministre og folketingsmedlemmer fra V og K. »Behøver daginstitutionerne lukke, så folk skal drøne hjem fra arbejde? Kunne man ikke se på udvidede åbningstider? Behøver folk tage fri fra arbejde for at komme op til deres læge? Kunne man ikke tænke sig andre åbningstider? Og for lukkeloven - kunne man ikke gøre indkøb om søndagen til en familieoplevelse i stedet for stress i hverdagen? siger Claus Hjort Frederiksen. Lukkeloven skal bestå De Konservatives politiske ordfører Pia Christmas-Møller afviser hans forslag, før Folketinget til efteråret forhandler lukkeloven. 31 organisationer fra detailhandlen og fagforeningerne - bl.a. HK - foreslog for nylig mere søndagsåbent i et såkaldt nationalt kompromis. »Lukkeloven består også efter den revision af loven, som Folketinget skal tage fat på efter sommerferien. Lukkeloven bliver ikke afskaffet foreløbig. Lukkeloven skal liberaliseres på en måde og i et tempo, der vægter en kombination af forbrugernes behov og en hensyntagen til de ansatte og selvstændige forretningsdrivende. Det er et velkendt konservativt standpunkt, som der ikke er og heller ikke vil blive ændret på«, siger Pia Christmas-Møller. Hun kritiserer beskæftigelsesministerens forslag i dagbladet Børsen. »Dansk Folkeparti vil afskaffe lukkeloven, så Venstre og De Konservative bør snarest enes«, siger partileder Pia Kjærsgaard til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























