Det var en iøjnefaldende sort bil, som ukendte gerningsmænd torsdag aften brugte i et forsøg på at dræbe en fængselsfunktionær i Nyborg. Og nu efterlyser politiet vidner, der har set bilen onsdag eller torsdag aften i byen eller i omegnen. En fængselsfunktionær fra Nyborg Statsfængsel måtte torsdag aften springe for livet, da bilen blev kørt mod ham på Vindingevej ved 22-tiden. Han hoppede over en hæk og slap dermed uskadt. Bilen udbrændt Kort tid efter fandt politiet bilen udbrændt på Gl. Vindingevej. Lørdag besluttede kriminalinspektør Poul Erik Bentsen at bede offentligheden om hjælp til opklaring af sagen. Den sorte Peugeot 307 SW havde fem døre, og taget var specielt, fordi halvdelen var i plexiglas. Desuden var taget forsynet med bøjler. Politiet har rubriceret sagen som forsøg på manddrab på fængselsfunktionæren. Fængselspersonalet i Nyborg har gentagne gange været udsat for voldsomme episoder - ikke kun inden for murene, men også i deres fritid.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























