25 udvalgte kunder på Midtsjælland har siden december fået slukket for elvarmen på tilfældigt udvalgte tidspunkter. Det føler de sig ikke generet af, så nu vil elselskaberne bruge metoden som en erstatning for nybyggede kraftværker, oplyser Radioavisen. Forsøget er sat i gang, fordi netselskaberne Eltra og Elkraft frygter mangel på strøm om nogle år. Flere af de danske kraftværker er slidt ned, og de private selskaber er tilbageholdende med at bygge nye, fordi de er urentable. Kan spare kraftværker På langt sigt regner Eltra og Elkraft, der står bag forsøget, med, at ordningen kan erstatte bygning af nye reservekraftværker. »Det er kun to timer om året, vi bruger de yderste ressourcer af kraftværkernes formåen. Det er urealistisk dyrt at have kraftværker stående til at dække de timer. Så hellere betale nogle forbrugere for at spare lidt«, siger civilingeniør Mikael Togeby fra Elkraft, der ansvaret for elnettet øst for Storebælt. 1000 kroner i rabat De 25 elkunder i SEAS-området er blevet lovet op mod 1000 kroner i rabat mod, at elselskabet får lov til at slukke for deres radiatorer en gang imellem. Forbrugerne har fået afbrudt strømmen i alt 25 timer siden december, og de foreløbige erfaringer er positive. Kunderne har en fortrydknap, men meget få har benyttet sig af den. De fleste har valgt at tage en ekstra trøje på og bide tænderne sammen, når strømmen går.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























