SF's formand, Holger K. Nielsen er stadig godt sur på statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Surheden kommer af, at Anders Fogh Rasmussen nægter at sige undskyld, fordi han har citeret Holger K. Nielsen for at Saddam Hussein var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. »Groft fordrejende« Striden er opstået, da statsministeren i forbindelse med en debat i Folektinget sagde, at SF's formand den 19. marts 2003 sagt, at »det handler om, at Saddam Hussein har masseødelæggelsesvåben«. SF-formanden mener, at statsministeren har fiflet med citaterne og vil have Anders Fogh Rasmussen til at beklage. Holger K. Nielsen mener, at påstanden er »groft fordrejende og manipulatorisk«, idet han i det citat, som statstministeren henviste til, talte om FN's sikkerhedsresolutioner. Kræver fortsat undskyldning Men statsministeren afviste allerede fredag i et brev til Holger K. Nielsen at undskylde sagen med henvisning til, at han havde citeret SF-formanden korrekt, skriver Ritzau. Men nu gør SF-formanden endnu et forsøg på, at få en undskyldning fra Anders Fogh Rasmussen. »Jeg må derfor konstatere, at du også i denne sag forsætter med at tale udenom, og jeg ser fortsat frem til en undskyldning«, skriver Holger K. Nielsen i et brev til Anders Fogh.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























