Asylansøgere skal arbejde i ventetiden

SF vil fremsætte et lovforslag, som lader asylansøgere arbejde. - Arkivfoto: Jens Dresling
SF vil fremsætte et lovforslag, som lader asylansøgere arbejde. - Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Asylansøgere, der venter flere måneder på, at danske myndigheder behandler deres sag, tager psykisk og fysisk skade af ventetiden. Derfor skal de have lov at tage et almindeligt arbejde, mens de venter i stedet for at henslæbe tiden i et trøstesløst asylcenter. Det vil asylansøgerne og samfundet have gavn af. Sådan lyder en af i alt ti anbefalinger til politikerne i en rapport, som Integrationsministeriets Tænketank har offentliggjort torsdag. Tænketanken har sammenlignet den danske integrationsindsats med andre lande. Stram kurs skal fortsætte Den overordnede konklusion er, at den forholdsvis stramme kurs i Danmark skal fortsætte. Så kan man koncentrere indsatsen om at integrere de udlændinge, der allerede er i landet. På baggrund af Tænketankens anbefaling om at lade asylansøgere arbejde vil SF fremsætte et lovforslag i Folketinget. »Det er på alle måder tåbeligt at tvinge asylansøgere til passivitet i månedsvis. Hvorfor skal for eksempel en sygeplejerske sidde uden at have noget at give sig til. I stedet for at gøre gavn i samfundet risikerer hun at blive syg«, siger SF's integrationsordfører Kamal Qureshi til Ritzau. Han mener, at den dårlige integration i Danmark i høj grad skyldes, at asylansøgere får en dårlig start, fordi de tvinges til at vente passivt i asylcentret. Pointsystem for veluddannede udlændinge Tænketanken anbefaler desuden, at Danmark indfører et pointsystem, så højtkvalificerede udlændinge kan få opholdstilladelse til i en periode at søge arbejde her i landet. I dag er adgangen begrænset til arbejdskraft, som myndighederne vurderer, at Danmark mangler. Deusden mener Tænketanken, at Danmark bør tage ved lære af Canada, hvor der blandt befolkningen er et stærkere frivilligt og folkeligt engagement i indsatsen for at integrere nyankomne flygtninge og familiesammenførte. Åbenhed og kontakt med danskerne er en afgørende forudsætning for, at integrationen lykkes, anfører Tænketanken.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her