Rockere nægter knivoverfald på diskotek

Lyt til artiklen

To HA-rockere er blevet varetægtsfængslet for to uger, sigtet for vold af særligt farlig karakter efter en episode i weekenden på diskotek Buddy Holly i Odense. De to mænd på 34 og 35 år er sigtet for sammen med to andre at have sparket og slået en mand fra indvandrermiljøet og derefter at have stukket ham flere gange med en kniv. Offeret i yderste livsfare Offeret fik flere læsioner i lungen, mistede fem liter blod og var i yderste livsfare, sagde anklageren, politiassesor Ulla Thybo fra Odense Politi, ved dagens grundlovsforhør. Fængslingen i Retten i Odense blev straks kæret til landsretten af de to mænd, der nægter sig skyldige i anklagen. Leder efter motiv Selv om manden var i livsfare, har politiet vurderet, at det ikke var gerningsmændenes mening at slå ham ihjel, oplyser kriminalinspektør Hermann Overgaard fra Odense Politi. Kriminalpolitiet ved endnu ikke, hvad motivet til overfaldet helt præcist var. De to rockere blev anholdt onsdag, og senere på dagen fulgte politiet i Odense op med en ransagning af Hells Angels' klubhus i Sankt Jørgens Gade. Anklager krævede dørene lukket De to sigtede rockere sagde, at de gerne ville udtale sig under retsmødet i dag, men anklageren krævede dørene lukket for offentligheden af hensyn til sagens efterforskning. Forsvarsadvokat Torben Bagge protesterede over kravet og henviste til sagens interesse for offentligheden samt til, at kriminalpolitiet i Odense har udtalt sig i medierne om anholdelserne. Dommeren valgte at følge anklagerens begæring og gennemførte grundlovsforhøret for lukkede døre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her