Integrationsministeriets Tænketank er galt afmarcheret, når den anbefaler politikerne at åbne grænserne for højtuddannede indvandrere. I stedet for skulle eksperterne udarbejde forslag til, hvordan Danmark får sendt flere flygtninge hjem. Det mener Dansk Folkepartis næstformand og integrationsordfører Peter Skaarup. DF: Rapport overser problemer Han mener, at tænketanken »fuldstændig overser de store problemer, Danmark har med de flygtninge, som allerede er her«. »Rapporten nævner ikke hjemsendelser med ét ord, men der skal gøres en langt større indsats for at få sendt flygtninge hjem, for selv om antallet af asylansøgere er faldet, kommer der stadig for mange«, siger Peter Skaarup til Ritzau. Næstformanden afviser, at velintegrerede udlændinge skal kunne undtages fra reglerne om permanent opholdstilladelse, sådan som tænketanken anbefaler. 10 anbefalinger til politikerne Tænketanken har torsdag offentliggjort en rapport om, hvordan Danmark bedre integrerer indvandrere og flygtninge. Rapporten sammenligner udviklingen i Danmark med en række andre lande og konkluderer, at den stramme kurs over for udlændinge er fornuftig. Det gør myndighederne i stand til bedre at integrere dem, der allerede er i landet. Tænketanken har ti konkrete anbefalinger til politikerne. Blandt andet skal højtuddannede indvandrere og flygtninge have bedre mulighed for at arbejde i Danmark. Arbejdgiverne: Vi mangler hænder Den anbefaling vækker - trods den øjeblikkelige arbejdsløshed - begejstring hos Danmarks Arbejdsgiverforening (DA). Der bliver nemlig brug for flere hænder i fremtiden, lyder argumentet. »Danmark kan med fordel lære af andre lande som f.eks. Canada, Storbritannien, Tyskland og Italien. Her har indvandrere, der har gode kvalifikationer, og som kan skabe vækst og arbejdspladser forholdsvis let ved at få arbejds- og opholdstilladelse, siger Tina Voldby, arbejdskraftchef i DA, til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























