Dansk nej til svage på flugt

Regeringen er klar til at bryde med det princip for udvælgelse af lejrflygtninge, som Danmark i årevis har arbejdet efter. Hidtil har de danske myndigheder valgt de flygtninge, som havde størst behov for beskyttelse - ofte syge, gamle, børn og kvinder. De har fået ophold i Danmark som såkaldte kvoteflygtninge. Men nu er integrationsminister Bertel Haarder (V) klar til at ændre den danske praksis og lægge vægt på, om flygtningene har en uddannelse og taler fremmedsprog. »De svageste flygtninge har ingen mulighed for at få arbejde og kontakter i Danmark. Selv om det kun drejer sig om 500 om året, vejer de tungt i kommunerne«, siger han. Forslaget drejer sig om de 500 flygtninge, som Danmark hvert år henter i verdens brændpunkter på opfordring af FN's Flygtningehøjkommissariat. Ifølge regeringens tænketank om integration vælger for eksempel Canada flygtninge, som taler engelsk og har uddannelse. Retfærdig fordeling Ministeren vil i første omgang prøve at få FN til at stå for en mere retfærdig fordeling, men er allerede ved at »justere« de danske udvælgelseskriterier. »Det kan ikke passe, at Canada tager de stærke og Danmark de svage. Hvis ikke vi får en mere ligelig fordeling, vil vi ikke kun kigge på trang, men også på, om de kan klare sig her«, siger Bertel Haarder. Socialdemokraternes integrationsordfører, Anne-Marie Meldgaard, kalder tankegangen »ikke særlig sympatisk«. »Vi skal holde fast i princippet om at tage de dårligst stillede og tilbyde dem lægebistand«, siger hun. Afdelingschef hos Dansk Flygtningehjælp Anne la Cour siger, at Danmark allerede får en blandet flok fra UNHCR. Hun mener, at forslaget er ude af trit med en humanitær tankegang. »I stedet burde vi være stolte af, at vi også har plads til nogle af de svageste - de fysisk og psykisk handikappede«.