Rusmidlerne amylnitrit og isobutylnitrit - bedre kendt som poppers - skal forbydes. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har besluttet, at stofferne skal forbydes. Beslutningen kommer, efter at Sundhedsstyrelsen fredag kom med en indstilling om, at poppers forbydes, så de fremover kun må anvendes til medicinske eller videnskabelige formål. Forstærker sex Poppers, som påstås at forstærke seksuelle oplevelser, forhandles i pornobutikker og over Internet til unge ned til 15 år. Efter medieomtale af poppers farlighed blev Sundhedsstyrelsen i december bedt om at undersøge sagen. Ifølge Sundhedsstyrelsen er indtagelsen forbundet med bivirkninger som blodtryksfald og besvimelse. Hertil kommer en risiko for en alvorlig forgiftning, der kan være dødelig. Poppers har dog ikke været årsag til dødsfald i Danmark, men ifølge Løkke Rasmussen er der "ingen grund til at sidde og vente på, at poppers vinder større udbredelse med et stigende antal ulykker til følge". »For mig er det nok at vide, at vi har at gøre med nogle stoffer, som er forbundet med ganske alvorlige risici«, siger han. Forbudet får virkning fra og med den 18. februar.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Mitchel Oliver
Et højreorienteret ungdomsoprør er allerede i gang
Lyt til artiklenLæst op af Mitchel Oliver
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Interview

Debatindlæg af Cal Newport



























