Der er nu udsigt til, at fængslede grønlændere ikke længere kan anbringes på ubestemt tid på lukkede anstalter i Danmark, men i stedet skal afsone og behandles i Grønland. Et flertal i Folketinget uden om regeringen ønsker at ophæve ordningen, som har eksisteret i over 40 år, og som er omstridt blandt både politikere og fagfolk. Den nordatlantiske gruppe i Folketinget stod bag forslaget, fordi den ikke mener, at behandlingstilbudene for de 19 grønlændere, der i øjeblikket sidder i Herstedvester, er gode nok. Gør for lidt mod misbrug og sprogproblemer Politikerne har blandt andet kritiseret, at der ikke bliver gjort nok for at løse sprogvanskelighederne og de indsattes misbrugsproblemer. Regeringen havde under debatten ellers lagt op til, at forslaget skulle afvises. Og justitsminister Lene Espersen (K) begrundede VK-regeringens holdning med, at man først var nødt til at vente på en betænkning fra en dansk-grønlandsk retsvæsenskommission om de grønlandske retsforhold, før det var rigtigt at tage stilling. Den afgørende opbakning kom fra regeringens traditionelle støtteparti, Dansk Folkeparti. Partiets ordfører, Per Dalgaard, understregede fra tingets talerstol, at han ikke kunne se nogen problemer i, at Grønland fik de indsatte hjem.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























